Hold udendørs fra næste uge

Kære medlemmer og forældre
Så har vi endelig fået grønt lys for at afvikle vores aktiviteter udendørs på Kulturcenter Mariehøj. Det gør vi fra på mandag af og vi glæder os!
Der er en del praktisk der skal gå op både med lyse timer og andre foreninger der også afvikler hold udendørs, så vi har ændret i skemaet og fået det til at gå op så godt som muligt. Af den grund åbner vi kun op for teaterhold og ingen nichehold.

Skemaet for udendørsundervisning

Mandag
16.30-18.00 Nudlerne (mødes ved den udendørsscene udenfor TeaterMejeriet)
16.30-18.00 Bussen (mødes ved minigolfbanen på den anden side af Øverødvej)
18.00-19.30 Forza (mødes ved den udendørsscene udenfor TeaterMejeriet)

Tirsdag
16.30-18.00 De kulørte lamper (mødes ved den udendørsscene udenfor TeaterMejeriet)
16.30-18.00 Røret (mødes ved minigolfbanen på den anden side af Øverødvej)

Onsdag
16.30-18.00 Knald i låget (mødes ved den udendørsscene udenfor TeaterMejeriet)
18.00-19.30 T.A.T.U. (mødes ved den udendørsscene udenfor TeaterMejeriet)

Torsdag
16.30-18.00 CuteFactory (mødes ved den udendørsscene udenfor TeaterMejeriet)
16.30-18.00 Skjult nummer (mødes ved minigolfbanen på den anden side af Øverødvej)
18.00-19.30 Hakket Kød (mødes ved den udendørsscene udenfor TeaterMejeriet)

Det praktiske
– Vi trodser vind og vejr uanset hvordan vejrudsigten er, så klæd jer på efter vejret.
– Det er til nøds muligt at komme på toilettet. Toiletterne ved TeaterMejeriet er lukket, men der er et toilet stillet til rådighed for foreninger der afvikler aktiviteter udendørs. Spørg en medarbejder om hvor, hvis du skal på toilettet, endnu bedre, tis af hjemmefra.
– Det anbefales at undgå kørselsordninger med andre medlemmer. Forældre der aflevere, skal gøre det på parkeringspladserne og ikke gå med hen til holdets mødested.
– Der vil under holdgang blive sprittet hænder af jævnligt, samt være fokus på at holde to meters afstand mellem deltagerne så vidt muligt. Vi følger alle kommunens anbefalinger, læs mere her: https://idraet.rudersdal.dk/idraet/nyheder/forsamlingsforbuddet-justeres-fra-den-1-marts-udendoers-idraets-og-foreningsaktiviteter

Test
Det er ikke påkrævet at kunne fremvise en negativ test. Dog anbefaler vi at alle lader sig teste to gange ugentligt. Medarbejderne er opfordret til det samme. Man kan til nøds få en kviktest inden hold i Kultursalen på Kulturcenter Mariehøj.

Har i spørgsmål til noget så er i altid velkomne til at kontakte os på admin@teatermejeriet.dk eller tlf. 45804560.

Vi glæder os til at se jer i virkeligheden. Jubiiii!