31/10/2011
Kære alle dejlige mejerister og forældre!
Nyd et nyhedsbrev fra dit yndlingsmejeri mens bladene falder af træerne.
Steffen Steffensen – ny leder i TeaterMejeriet
Det er en stor glæde for bestyrelsen at meddele, at Steffen er udnævnt til ny leder af TeaterMejeriet. Steffen tager nu over fra Jennifer, der har passet butikken efter Mettes afgang i sommer. Selvom Steffen er en gammel kending, skal der alligevel lyde et varmt velkommen i stolen! Og tak til Jennifer og alle medarbejderne, der har støttet i overgangsperioden.
De bedste hilsner fra bestyrelsen
Juleafslutning
Tirsdag d. 13. december holder vi juleafslutning for alle mejeristerne kl. 19.00. Hvis vi er heldige er der lidt underholdning og måske et band. Det er i hvert fald helt sikkert, at Steffen igen i år serverer noget godt, så husk lidt håndører og godt humør! Udover juleafslutningen er der ikke hold i uge 50.
Forestilling – juhu!
Tiden nærmer sig, og vi begynder snart at gruble over holdscener til årets store forestilling. Vi har lagt prøveplanen på nettet her – ih, hvor vi glæder os!
Husk at vi opdaterer vores hjemmeside teatermejeriet.dk løbende, og at I der kan finde de nyeste nyheder og sejeste produktioner fra holdene.
Hav det så godt til vi ses igen!
Medarbejderne i TM
25/10/2011
Velkommen hjem til alle de hold, der har nydt efterårssolen på weekendture!


Nu er efterårsferien slut. Så er der ikke lang tid til, vi begynder på forestillingen – hvad mon den handler om?
11/10/2011
Vi holder efterårsferie i uge 42. God ferie!
21/09/2011
Som altid bruger vi efteråret på at lade op til forestillingen og lære hinanden lidt bedre at kende. Vi drikker en masse te og kaffe på kontoret og snakker og snakker.

WEEKENDTURE
D. 30 september til 2. oktober tager Mord i Mejeriet en weekend til Nordsjælland. Vi mødes fredag på Holte st. kl. 15.40, og vi er hjemme igen søndag eftermiddag. D. 7.-9. oktober tager Choir of coffee and cigarettes på weekendtur. I starten af efterårsferien bliver det de store brøds tur til at gøre riget usikkert.
EFTERÅRSKALENDER
Prøveplanen for forestillingen er ikke helt parat endnu, men vi smider den på nettet lige så snart den er. Indtil da får I her en efterårskalender med få, men vigtigte datoer!
15.-23. okt EFTERÅRSFERIE
13. dec JULEAFSLUTNING for alle medlemmer kl. 19.00 (ingen hold i den uge – uge 50)
17. dec – 1. jan JULEFERIE
VI GLÆDER OS TIL VI SES!
14/09/2011
Mens vi venter på en ny leder, sidder jeg og styrer telefonen på kontoret. For at blive en endnu bedre medarbejder tager jeg også et fag i dramapædagogik på universitetet om torsdagen. Det vil sige, at der ikke er nogen til at tage telefonen og at værestedet først åbner klokken fire om torsdagen i september og oktober.
I kan altid skrive en mail på admin@teatermejeriet.dk Den skal jeg nok tjekke.
Håber I bærer over med os!
Kærlig hilsen Jennifer fra kontoret
06/08/2011
Kom og meld dig på hold!
Vi holder stormøde tirsdag d. 16. august kl. 18. Mødet er kun for medlemmer i TeaterMejeriet og deres forældre.
05/08/2011
Vi sælger de sidste jubilæums t-shirts til stormødet d. 16. august. Så husk 100 kr. og køb dig lækker!
27/07/2011
Små breve eller store pakker kan sendes til adressen:
LA SCHILDMATT EUF
Chalets de la Schildmatt
68140 Soultzeren (Vallée de Munster)
France