Forestilling, sommerlejr og generalforsamling

Forestilling
Vi afventer lige nu svar fra kulturministeriet vedrørende forestilling. Som det ser ud nu, kan vi sagtens have publikum i salen, spørgsmålet er hvordan vi skal forholde os til at have 150 skuespillere på scenen i løbet af en forestilling. Vi regner med at få svar og komme med en udmelding inden for de næste par dage, vi er nummer 150 i køen…MEN MEN MEN!


Sommerlejr
Vi kan nu officielt meddele at vi kommer på sommerlejr!!! Jubii! Det er tilladt at afvikle sommerlejre med op til 500 deltager inddelt i sektioner af 200 og det er vi heldigvis inden for. Så nu kan i godt begynde at glæde jer. Vi åbner for tilmelding på mandag.


Referat fra generalforsamling
Referat af generalforsamling findes under fanen bestyrelsen her på hjemmesiden. Efter generalforsamlingen har Stine Wilms valgt at trække sig som forperson og fra bestyrelsen. Vi takker Stine for hendes massive indsats i TeaterMejeriet og ønsker hende alt det bedste fremadrettet. Suppleant Christian Trollo træder ind i bestyrelsen i stedet og Adam Feldt overtager posten som forperson. Velkommen til ham.Adam: “Jeg ser det som min fremmeste opgave som forperson, i en åben og samarbejdende bestyrelse at sikre de bedste langsigtede betingelser for lederens og medarbejdernes arbejde og medlemmernes trivsel. Jeg takker for valget og glæder mig meget til opgaven i mit yndlingsmejeri. Jeg tager over fra, og takker Stine som med stor dygtighed, uvurderlig kompetence og en kæmpe indsats at have ledt TM sikkert gennem mange vigtige forandringer.”